Shoe-d-vision styrker 220 medlemsbutikker med Visma Business
Shoe-d-vision ønskede at samle data, effektivisere arbejdsgange og styrke de 220 medlemsbutikkers konkurrenceevne. Med Visma Business fik organisationen en skalerbar løsning, der understøtter både drift og fremtidig udvikling.
Asger Simonsen, IT-chef hos Shoe-d-vision
"Vi skal kunne favne det hele - og vi skal anerkende, at der er en anden verden ude i frontlinjen hos kunderne end her på hovedkontoret. Derfor har det været helt afgørende, at vi har kunnet sætte os i butikkernes sted i processen med at finde det rigtige økonomisystem.”
Fremtidssikring af Shoe-d-vision
Implementeringen af et nyt økonomisystem var en del af Shoe-d-visions strategi om at styrke organisationen og de 220 medlemsbutikker i Danmark og Norge. Målet var at skabe konkurrencefordele for medlemmerne og investere i løsninger, der kunne styrke kædens position i et marked med stigende konkurrence fra blandt andet udenlandske webshops.
"Som central serviceleverandør skal vi kunne favne det hele. IT-strategien er klar og tydelig: Vi skal levere konkurrencefordele til ejerkredsen. Derfor var det helt afgørende, at vi kunne sætte os i medlemmernes sted, da vi gik i gang med at finde det rigtige økonomisystem," siger IT-chef Asger Simonsen.
For at sikre det rette valg bistod Herbert Nathan & Co med kravspecifikation og udvælgelse af både ERP-system og leverandør. Ud over de tekniske krav var det vigtigt, at leverandøren kunne respektere de selvstændige butikkers autonomi, understøtte både kort- og langsigtede behov og være en stabil samarbejdspartner på lang sigt.
Om Shoe-D-Vision
Shoe-d-vision er en dansk/norsk, medlemsejet indkøbs- og markedsføringsorganisation, der står bag skokæderne Skoringen, Zjoos samt en række ECCO-butikker i Danmark og Norge. Organisationen understøtter mere end 200 butikker med blandt andet indkøb, logistik, markedsføring, IT, butiksudvikling og driftsrådgivning.
Systemleverandør med forretningsforståelse
Som systemleverandør til en stor og forskelligartet kæde af butikker er det ifølge Asger Simonsen essentielt at have forståelse for den forretning, Shoe-d-vision og medlemmerne driver. For Shoe-d-vision har det også været helt afgørende at indlede samarbejde med en leverandør, de kunne vokse med. Herudover var det et essentielt krav fra Shoe-d-vision, at kædens nye økonomisystem skulle være forberedt til en senere integration med deres kassseløsning og for tidsregistrering.
"Økonomisystemet er sidste del af en full carpet-løsning inden for vores IT-systemer, hvoraf flere er egenudviklede, blandt andet lagersystemet. Sammen med Herbert Nathan udarbejdede vi et regneark med en vægtet score. Kun én leverandør kunne aflæses, og det var Amesto Solutions, der bød ind med et skalérbart og fleksibel økonomisystem fra nordiske Visma Software", fastslår Asger Simonsen.
”Best of Breed”
Rapporteringen er nu tilgængelig for alle med licens, hvilket reducerer bureaukratiet og sparer tid i finansafdelingen. Gennem løbende systemopgraderinger og procesoptimeringer er arbejdsgangene samtidig blevet mere effektive.
Investerer massivt i fremtiden
Visma Business blev valgt som det økonomisystem, der bedst matchede Shoe-d-visions krav til funktionalitet, fleksibilitet og fremtidig udvikling.
Shoe-d-vision har opbygget et messekoncept, der sikrer, at medlemmerne har adgang til omkring 25.000 varer fra cirka 30 mærkevareleverandører samt kædens eget vareprogram. Ved at samle alle varer og leverandører i ét messesystem får butikkerne et samlet overblik over ordrer og budgetter.
"Systemet sparer butikkerne for både tid og ressourcer i indkøbsprocessen, idet indkøbet for 220 butikker på to markeder sikres på blot seks dage. Budget- og opfølgningsmodulet er også en god hjælp til den enkelte til at sikre det rette indkøb," understreger Asger Simonsen.
Modellen er et foregangseksempel i Nordeuropa og viser, hvordan kæden løbende investerer i nye løsninger for at bevare sin konkurrenceevne og styrke sin position på markedet.
De seneste års investeringer har allerede skabt positive resultater, og implementeringen af Visma Business er endnu et vigtigt skridt i Shoe-d-visions fortsatte udvikling og fremtidige konkurrenceevne.
Produkter i løsningen
Visma Business
Visma Business er et tilpasningsdygtigt ERP-system med et kraftfuldt standard design, og med uendelige muligheder for tilpasning til eksisterende, smarte og unikke forretningsprocesser.
Udvid nemt med færdige tillægstjenester og skab en samlet løsning skræddersyet til jeres behov.