Junior konsulent forløb
Er du nyuddannet eller i starten af din karriere, og vil du kickstarte din udvikling i et fagligt stærkt og socialt miljø? Hos Exsitec Danmark får du muligheden for at blive en del af vores junior konsulent forløb, hvor læring, ansvar og fællesskab går hånd i hånd.
Vi tror på, at de bedste talenter udvikler sig hurtigst, når de både bliver udfordret fagligt og trives socialt.
sig i deres eget tempo, og kan påvirke, hvornår og hvis de vil tage det næste skridt i deres karriere.
En stærk start på din karriere
Som Junior konsulent hos Exsitec bliver du en aktiv del af hverdagen fra start. Du får ansvar, indgår i projekter og arbejder tæt sammen med erfarne kolleger, der hjælper dig godt på vej.
Forløbet er tilrettelagt, så du opbygger stærke faglige kompetencer og får indsigt i vores løsninger og kunder. Du bliver ikke “sat på sidelinjen” – du bliver en del af holdetog udvikler dig både professionelt og personligt.
Læring med støtte og sparring
Vi ved, at overgangen fra studie til arbejdsmarked kan være stor. Derfor prioriterer vi tæt sparring og løbende feedback, så du hele tiden udvikler dig og føler dig tryg i din rolle.Som en del af forløbet får du en fast mentor, der følger dig tæt og hjælper dig i din udvikling. Samtidig arbejder vi med klare mål for din progression, så du hele tiden ved, hvor du er på vej hen.
Vi investerer i din udvikling, fordi vi ser vores nyuddannede medarbejdere som en vigtig del af vores fremtid.
Et socialt fællesskab, du bliver en del af
Det sociale spiller en stor rolle hos Exsitec. Du bliver en del af et miljø, hvor det er nemt at lære dine kolleger at kende, og hvor der er en uformel tone og plads til at være dig selv.
Vi prioriterer sociale arrangementer og fælles aktiviteter, og ofte starter flere trainees samtidig. Det betyder, at du hurtigt får et netværk og nogle relationer, som gør det både nemmere og sjovere at starte i dit første job.
Muligheder efter forløbet
Vores mål er ikke bare at give dig en god start, men at skabe en langsigtet karriere hos Exsitec. Efter dit indledende forløb vil du typisk fortsætte i en mere ansvarsfuld rolle, hvor du bygger videre på dine kompetencer og udvikler dig fagligt.
Onboardingforløb inden for ERP og BI. Vores onboardingforløb inden for ERP og BI kan overordnet se sådan ud, og der er to typiske indgange:
1. Via studieforløb:
Via vores studieforløb kan man starte som praktikant og derefter fortsætte som studentermedhjælper. Herfra er der mulighed for at blive fastansat som Junior konsulent, hvor man indgår i et struktureret onboardingforløb med tilknyttet mentor. Målet er at udvikle sig til en selvstændig Visma ERP Consultant eller BI Consultant.
2. Via erhvervserfaring:
Ved ansættelse med relevant erfaring fra erhvervslivet starter man direkte som konsulent i et mentorbaseret onboardingforløb.
Forløbet varer typisk omkring seks måneder og har fokus på at sikre en stærk faglig og praktisk opstart.
Karriereveje
Efter onboarding bevæger man sig typisk videre i en af to retninger inden for ERP, enten som Visma ERP Supportkonsulent eller som Visma ERP Implementeringskonsulent med ansvar for løsninger og kunder. På længere sigt er der mulighed for at udvikle sig til seniorroller, som typisk opnås efter 4–5 år afhængigt af kompetencer og performance.
Er det noget for dig?
Rollen som onboarding-konsulent er for dig, der er nyuddannet eller har få års erfaring og har interesse for IT, forretning og digitale løsninger. Du er nysgerrig af natur og har flair for kundekontakt, økonomi- og dataanalyse. Og så har du mod på at lære og udvikle dig i et miljø med høje ambitioner og stærkt sammenhold.
Klar til at søge?
Se vores aktuelle opslag, eller tag kontakt til os, hvis du vil høre mere om dine muligheder hos Exsitec.