<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1392544880943084&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Juul & Nielsen samler alt i ét system


Når vækst og komplekse byggeprojekter mødes, kræver det et system, der kan følge med. For en virksomhed med mange sideløbende projekter, blev det tydeligt for Juul & Nielsen, at deres tidligere økonomisystem ikke længere kunne understøtte hverdagen. I dag har de fået et samlet ERP-setup baseret på Business NXT, der giver overblik, sparer tid og samler hele forretningen ét sted.

Julian Højgaard, Økonomichef hos Juul & Nielsen

”Det der har været mest værdiskabende for os i Business NXT, har været at automatisere en lang række af de opgaver, som mennesker før sad og lavede."

Fra manuelle processer til fuldt overblik

Hos Juul & Nielsen voksede behovet for et mere moderne system i takt med, at virksomheden blev større og projekterne mere komplekse. De arbejdede tidligere i flere forskellige systemer, hvor data skulle overføres manuelt mellem økonomi, projektstyring og rapportering. Det betød ekstra arbejde, risiko for fejl – og manglende indsigt i, hvordan projekterne egentlig udviklede sig løbende.

Med Business NXT fik Juul & Nielsen et centralt ERP-system, som samler virksomhedens økonomi og data ét sted. Samtidig er systemet designet til at fungere som en integrationsplatform, hvilket har gjort det muligt at koble flere af virksomhedens eksisterende systemer direkte sammen med ERP-løsningen. Eksterne systemer og rapporteringsværktøjer er derfor blevet integreret med Business NXT, så data automatisk flyder mellem systemerne og reducerer behovet for manuelt arbejde i hverdagen.

En vigtig del af løsningen er Business NXT’s moderne integrationsmuligheder. Systemet stiller et åbent GraphQL API til rådighed, som gør det nemt at integrere både nuværende og fremtidige systemer. Det giver Juul & Nielsen en fleksibel og fremtidssikret platform, hvor nye værktøjer kan kobles på efter behov, uden at skabe nye manuelle processer.

Om Juul & Nielsen

Juul & Nielsen er en dansk entreprenørvirksomhed med base i Glostrup, som siden 1990 har specialiseret sig i tømrer-, snedker- og byggeprojekter. De beskriver sig selv som rådgivende entreprenører og arbejder tæt sammen med arkitekter, ingeniører og bygherrer for at levere helhedsorienterede løsninger fra idé til færdigt byggeri.

Jeanel Kristensen, Bogholder hos Juul & Nielsen

"En del af de fordele, som vi har haft ved at skifte over til Business NXT er at vi kan sætte en masse regler op for, at tingene bliver sendt ud automatisk. Der giver mindre manuelt arbejde."

Bygningrefcase (1)

Stadeopgørelse giver kontrol over projekterne

Et af de vigtigste mål for Juul & Nielsen var at få bedre kontrol over fremdriften på deres projekter. Med modulet Stadeopgørelse kan de i dag løbende følge, hvor langt et projekt er, både i forhold til udført arbejde og fakturering. Det betyder, at de hurtigt kan identificere afvigelser og handle proaktivt, før et projekt løber af sporet.

Hvor de tidligere brugte tid på at sammenstille data manuelt for at få et overblik, kan de nu se det hele direkte i systemet. Den indsigt har givet Juul & Nielsen en ny tryghed i beslutningerne og frigivet tid til at fokusere på kunderne og kvaliteten i leverancerne.

Grundigt forarbejde var nøglen til success

Samarbejdet mellem Juul & Nielsen og Exsitec tog afsæt i en grundig forberedelsesfase, hvor vi sammen gjorde arbejdsprocesserne skarpe, før vi tænkte system. Gennem fælles workshops kortlagde vi hvordan virksomhedens nuværende flows var og definerede de processer og flows som man ønskede fremadrettet, så løsningen kunne bygges op omkring den måde Juul & Nielsen faktisk arbejder på og ikke omvendt.

Superbrugere fra virksomheden blev involveret i design og løbende demoer, og vi brugte konkrete testcases fra hverdagen til at validere processer på tværs af økonomi, integrationer og projekter.

Den disciplin i forarbejdet gjorde implementeringen mere forudsigelig, reducerede ændringer sent i forløbet og gav en hurtig, tryg overgang til drift med høj brugeradoption, fordi løsningen tog udgangspunkt i de processer, der allerede skaber værdi hos Juul & Nielsen.

Produkter i løsningen

Business NXT

Business NXT er et moderne ERP-system fra Visma, der samler økonomi, logistik og rapportering i én cloud-baseret platform.

Systemet giver fuldt overblik over virksomhedens processer og sikrer en fleksibel og skalerbar løsning, der kan vokse med forretningen.

Approval

I Approval kan du godkende eller afvise fakturaer, og ydermere få et komplet overblik over dine godkendelsesopgaver.

Det er nemt at oprette regler i Approval således at i kan styre på brugerniveau hvem der skal modtage og behandle de forskellige indkomne fakturaer.

AutoInvoice

Med AutoInvoice kan du sende og modtage fakturaer elektronisk direkte fra dit ERP-system. Løsningen automatiserer fakturaprocessen og sikrer, at dine fakturaer leveres hurtigt og sikkert til dine kunder.

Du kan sende fakturaer via EAN, e-mail eller som e-faktura – alt samlet i én løsning, der gør faktureringen mere effektiv.

OneStop Reporting

OneStop Reporting gør rapportering og budgettering enkelt ved at samle dine data ét sted.

Du kan hurtigt udarbejde tilpassede rapporter og dashboards, så du altid har det nyeste overblik over virksomhedens økonomi og performance.

AutoPay

Med AutoPay kan du håndtere virksomhedens betalinger direkte fra dit ERP-system. Betalinger sendes sikkert til banken, så du undgår manuelle arbejdsgange og reducerer risikoen for fejl.

Samtidig får du et samlet overblik over betalinger og banktransaktioner, hvilket gør bankafstemning nemmere.