Event | 15. september 2026 | 9:00 - 11:00
Morgenmøde: Få styr på tid, projekter og økonomi i bygge og anlæg
Vi byder på morgenmad og to konkrete oplæg om, hvordan entreprenører får data til at flyde fra byggepladsen hele vejen til bogholderiet – uden dobbeltregistrering og manuelle mellemled.
Timesedler, der afleveres for sent. Udlæg, der forsvinder i handskerummet. Og et projektregnskab, der først er retvisende, når projektet er afsluttet. Det er hverdagen i mange bygge- og anlægsvirksomheder – men det behøver det ikke at være.
Fra byggeplads til bundlinje
På to timer viser vi, hvordan tidsregistrering i marken og en stærk entrepriseløsning i økonomien tilsammen giver jer realtidsoverblik over projekter, timer og økonomi. Du går hjem med et konkret billede af, hvordan det kan se ud i jeres virksomhed.
Mødet er relevant for dig, der arbejder med økonomi, projektledelse eller drift i en entreprenør- eller bygge- og anlægsvirksomhed.
Derfor skal du bruge to timer sammen med os
Du får konkrete demoer og eksempler fra virkelige entreprenørvirksomheder – og svar på, hvad det kræver at komme i gang.
Efter mødet ved du:
-
Hvor tiden forsvinder i dag – og hvad det koster, når registrering, godkendelse og bogføring lever i hver sin verden
-
Hvordan et samlet dataflow ser ud i praksis – fra medarbejderen taster i appen på pladsen, til tallene lander i projektregnskabet
-
Hvad du kan forvente af en implementering – tidshorisont, proces og hvad I selv skal levere
-
Om det giver mening for jer – du kan stille dine spørgsmål direkte til folkene fra både Intempus og Exsitec
Programmet for formiddagen
09.00 - 09.30
Ankomst og morgenmad
Vi byder velkommen med kaffe, croissanter og lidt morgensnak. ☕🥐
09.30 - 10.15
Intempus: Tidsregistrering, der virker i marken
Oplæg fra Intempus
Intempus er eksperter i tidsregistrering til bygge, anlæg og entreprenører. I oplægget ser du, hvordan tid, kørsel og udlæg registreres direkte i appen ude i marken og flyder automatisk videre til godkendelse, så det er klar til at blive overført til løn/ERP. Dertil kommer realtidsoverblik over projekter, automatisk håndtering af 48- og 11-timers reglen, integrationer til løn og ERP – og al kundedokumentation samlet ét sted.
10.15 - 10.45
Entrepriseløsningen – styr på projektøkonomien
Oplæg fra Exsitec
Vores ERP-konsulenter viser, hvordan Exsitecs entrepriseløsning samler projekt, økonomi og rapportering ét sted: stadeprocent beregnet i realtid, aftalesedler og ekstraarbejde håndteret direkte fra byggepladsen, automatiseret fakturahåndtering og bogføring – og rapportering fra budget til realiseret på både projekt- og porteføljeniveau.
10.45 - 11.00
Spørgsmål, snak og afrunding
Tid til at stille de spørgsmål, du måske ikke turde sætte fingeren på.
Om oplægsholderne
Nicholas Eriksen
B2B Sales Executive, Intempus
Nicholas hjælper virksomheder på tværs af brancher med at automatisere tidsregistrering, kørsel og udlæg. I sit oplæg viser han, hvordan Intempus binder byggeplads og kontor sammen i ét flow.
Ron Larsen
Senior Visma ERP Consultant, Exsitec
Ron implementerer og optimerer Visma-løsninger hos danske virksomheder. I sit oplæg viser han, hvordan Exsitecs entrepriseløsning samler projekt, økonomi og rapportering ét sted.
Praktisk info
Tidspunkt: 9:00-11:00
Lokation: Exsitec ApS, Dusager 2, 8200 Aarhus N
Arrangementet er gratis og tilmelding er bindende. Pladserner er begrænsede, og det er først til mølle. Der opkræves et no-show gebyr på 500 kr. ved udeblivelse.