<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1392544880943084&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Superhelten er flyvende igen med nyt ERP-system


Med en voksende kundegruppe og flere hundrede daglige ordrer havde Superhelten behov for at udskifte deres tidligere økonomisystem, e-conomic, med en løsning, der kunne håndtere hele forretningen fra ét centralt sted. De ønskede bedre lagerstyring, hurtigere ordrebehandling og en tættere kobling mellem webshop, lager og økonomi.

Benjamin Herbst, ejer af Superhelten

"Skiftet fra e-conomic til Visma Net ERP har givet os plads til øget vækst i vores virksomhed. I dag håndterer vi flere hundrede ordrer dagligt, som sendes ud til vores kunder hver dag fra vores forskellige lokationer. Dette har kun været muligt på grund af vores nye Visma.net ERP-løsning med tilknyttet lagerstyring og scanningssystem."

Lager og webshop i et samlet workflow

I tæt samarbejde med Exsitec har Superhelten fået implementeret Visma Net ERP – en cloudbaseret og skalerbar løsning, der samler logistik, finans og ordrebehandling i én platform. Overgangen omfattede blandt andet en komplet datakonvertering fra e-conomic og udvikling af integrationer til både webshop og eksternt lagersystem.

Via integrationen til lageret har Superhelten i dag en scanningsløsning, der muliggør effektiv plukning og afsendelse af ordrer direkte til kunderne. Webshoppen er koblet op, så lagerstatus på de enkelte butikker kan vises live online, hvilket understøtter både click & collect og korrekt leveringsinformation til kunderne.

Det samlede setup gør det muligt for Superhelten at håndtere væsentligt flere ordrer end tidligere, uden at gå på kompromis med hverken leveringstid eller kundeservice. Derudover har de nu opnået fuld sporbarhed på alle ordrer og varer, og med automatisk indkøbsstyring baseret på minimums- og maksimumsbeholdning sikrer systemet, at de altid har de rigtige produkter på hylderne.

 

superhelten-butik

Om Superhelten

Superhelten er en populær legetøjsbutik med fysisk butik i København og en aktiv webshop, hvor børn og voksne finder alt fra superheltefigurer og samleobjekter til brætspil og merchandise. Virksomheden har oplevet betydelig vækst de seneste år og havde brug for en ERP-løsning, der kunne følge med udviklingen – både i butikken, på lageret og online.

Benjamin Herbst, ejer af Superhelten

"Vi har fået fuldt styr på vores lager og kan pakke flere ordrer på markant kortere tid end tidligere. Derudover har vi opnået fuld sporbarhed på vores ordrer og produkter, og med den automatiske indkøbsstyring med min/maks lagerbeholdning har vi altid nok varer på hylderne og har fået frigivet ekstra tid, som vi kan bruge på at servicere kunderne."

Skärmavbild 2024-12-20 kl. 10.55.15

Hurtigere levering og plads til vækst

Den nye løsning har gjort det muligt for Superhelten at ekspedere flere ordrer hurtigere og mere præcist. Ved at automatisere centrale processer som lagerstyring og indkøb er der frigivet tid i hverdagen, som i stedet kan bruges på kundeservice og udvikling af butikken.

Samtidig giver samspillet mellem logistik og økonomi i Visma Net fuld indsigt i forretningens sundhed og skaber et solidt fundament for videre vækst.

Når forståelse møder forretning

Samarbejdet mellem Superhelten og Exsitec har været præget af tæt dialog, høj faglighed og en praktisk tilgang til løsningen. Fra den indledende behovsafdækning til implementeringen og de tekniske integrationer har Exsitec været en aktiv sparringspartner, der har sikret, at systemet fungerer i praksis – ikke bare på papiret.

Ved at forstå Superheltens hverdag og arbejdsgange i dybden, er der blevet skabt en løsning, der både understøtter effektiv drift og giver rum til vækst. Kombinationen af teknisk viden og forretningsforståelse har været afgørende for, at Superhelten i dag står med en moderne og skalerbar ERP-løsning, der kan følge med ambitionerne.

Produkter i løsningen

Visma Net ERP

Et moderne og kraftfuldt cloudbaseret ERP-system, der forbereder dig på økonomisk vækst og fremtidig udvikling.

Spar tid ved at automatisere processer, workflows, Fakturering og meget mere.

AutoInvoice

Visma AutoInvoice gør det muligt for virksomheder at sende og modtage fakturaer digitalt.

Dette skaber øget kontrol og sikrer, at alle nødvendige oplysninger kommer med på fakturaen.

Approval

I Approval kan du godkende eller afvise fakturaer, og ydermere få et komplet overblik over dine godkendelsesopgaver.

Det er nemt at oprette regler i Approval således at i kan styre på brugerniveau hvem der skal modtage og behandle de forskellige indkomne fakturaer.

AutoPay

Integration med nordiske banker, der automatiserer processerne til afsendelse og modtagelse af elektroniske betalinger.

Du får et fuldt overblik over alle transaktioner, uden at skulle logge på netbank.

Logistics

Med Logistics får du et strømlinet logistiksetup, hvor pluklister genereres automatisk, købsforslag udregnes ud fra den aktuelle lagerbalance, og priser samt rabatter tilpasses individuelle kundekrav.

Du får også et klart overblik med salgs- og lagerdata, hvilket giver grundlag til at tage bedre beslutninger i hverdagen.

FlexPOS

Det er muligt at integrere Visma Net med POS-systemet FlexPOS, som er et moderne og digitalt kasseapparat med mange tilpasningsmuligheder.

Det sikrer at jeres data altid er synkroniseret mellem kassesystemet og jeres ERP-system.