Velkommen til et nyt hold forretningskonsulenter
22. august 2023
3 min læsning
Hos Exsitec i Danmark har vi til dette års traineeforløb fornøjelsen af at byde velkommen til 4 nye forretningskonsulenter i vores Visma ERP-afdeling.
Vi er glade for at introducere dem til vores dynamiske arbejdsmiljø og give dem muligheden for at lære og vokse sammen med os. Udover de 4 trainees byder vi også velkommen til 3 praktikanter i afdelingen, som en del af deres uddannelse på Erhvervsakademiet, skal gennemgå et praktikforløb hos os.
Vi byder hvert år velkommen til et nyt kuld af trainees, og i år har vi i hele Exsitecs traineeprogram budt velkommen til 81 entusiastiske talenter i Danmark, Sverige og Norge, efter en udvælgelsesproces med over 1200 ansøgere samlet.
Det første skridt mod at løse et problem er uddannelse. Derfor påtager vi os ansvaret for at uddanne os selv og dem omkring os indenfor de udfordringer, IT-branchen står overfor. Vi bestræber os på at tilbyde vores medarbejdere muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling, både i og uden for virksomheden, for at sikre, at de har de nødvendige kompetencer.
Traineeprogrammet er en vigtig del af vores forretningsstrategi, for at kunne imødekomme markedets stigende efterspørgsel på vores konsulentydelser. Ved at bruge den nødvendige tid og ressourcer på at uddanne nye forretningskonsulenter, sikrer vi, at vi fortsat kan levere brancheførende ERP-implementeringer og support.
Samtidig understreger vores engagement i at uddanne næste generation af konsulenter vores forpligtelse til at styrke den fremtidige talentpool inden for vores branche. Vi tror på at investere i talentudvikling som en langsigtet strategi for at opretholde vores position som førende leverandør af konsulentydelser og løsninger. Disse nye tilføjelser til vores team bringer friske perspektiver og ideer, der vil bidrage til vores fortsatte vækst og succes.
Uanset om det er sammen med kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere, er vi bedst, når vi arbejder sammen og hjælper hinanden med at nå vores mål. Hos os er det vigtigt at mærke glæde på arbejdet, og vi tror på, at dette skabes ved at støtte og opmuntre hinanden.
Vi er et fællesskab, der altid stræber efter at blive bedre sammen, og som skaber en kultur, vi kan være stolte af. Vi ser frem til at guide og støtte vores trainees og praktikanter gennem deres læringsrejse og til at se dem vokse og trives i deres roller hos os.
Deres energi og entusiasme vil være med til at berige vores arbejdsmiljø og skabe nye muligheder for innovation og udvikling. Vi ser frem til at skabe et inspirerende miljø, hvor vi sammen kan nå nye højder og opnå succes.